Jig

Når du får lavet krone- eller brobehandling hos TandCity vil du opleve, at vi bruger en lille plastklods, når vi tager aftryk. Det er en såkaldt Jig. Den bruger vi for at tage aftryk i en position kaldet Centric Relation. Det er en position af kæbeleddet, hvor kæbeledsknoglen er helt oppe og fremme i kæbeledsskålen, og det er den ”optimale” position for led og muskler. Ved at få dig til at bide sammen på den lille klods, kan vi få din kæbe i centric relation, og dermed kan vores tekniker udforme en krone eller bro, som passer. Det er meget vigtigt, at den nye krone passer i højden til de andre tænder, men også ved bevægelser af underkæben som f.eks. ved tygning, da en for høj tand belastes unødigt, og en for lav tand kan medføre for stor belastning på nabotænderne. Hvis du vil vide mere om vores behandlinger i Centric Relation, er du velkommen til at kontakte os.

Bestil tid online