Dentin

Dentinen kaldes også for tandbenet, og er det lag i tanden, der ligger mellem pulpa (nerver og blodkar) og emaljen. Dentinen er mere porøs end emaljen, og består af en masse små rør, dentintubuli. Dentinen er mørkere end emaljen, og er der kommet caries i dentinen, bliver den som karamel, dvs. mørk og klistret. Det er derfor, vi altid prikker med den spidse sonde i et hul i tanden, for at mærke konsistensen på dentinen. På den måde kan vi lettere afgøre, om vi har fået gjort hullet helt rent. Hvis man har haft tendens til at skære tænder, eller på anden måde har slidt sine tænder f.eks. i fronten af underkæben, kan man ofte se, at emaljen er slidt af, og dentinen bliver synlig. Så vil man kunne se en brunlig streg midt på skærefladen af tænderne. Ofte kan man lægge en lille smule plast, så man kosmetisk kan dække dentinen, og samtidig beskytte dentinen mod yderligere slid.

Bestil tid online