En pige viser bare sine hvide tænder efter at blive behandlet af Tandregulering i København - TandCity

Sådan undgår du syreskader på tænder

Er du i tvivl, om du har syreskader på dine tænder? Eller søger du behandling af syreskader på tænder? Syreskader viser sig ofte som gullige plamager på tænderne, eller hvis tænderne ser ‘gennemsigtige’ ud. Syreskader på tænder opstår, når emaljen på tænderne beskadiges eller slides af. Det kan f.eks. ske, når dine tænder udsættes for syreholdig mad eller drikke, som eksempelvis frugter med højt syreindhold eller juice og sodavand. Der kan være forbundet æstetiske udfordringer med syreskader, da mange ikke bryder sig om at have gullige tænder, og syreskader på dine tænder kan desuden føre til, at du får isninger i tænderne. 

Hvad kan jeg gøre for at undgå syreskader på tænder?

For at undgå svære syreskader på dine tænder og for at forebygge eventuelle fremtidige syreskader, er der flere fokuspunkter, du kan være opmærksom på:

 

  • Begræns dit indtag af syreholdige drikke, f.eks. sodavand, juice og energidrikke samt syreholdigt frugt (f.eks. æbler, citrusfrugter) og slik.
  • Brug sugerør eller sørg for at tage store slurke, hvis du endelig drikker syreholdige læskedrikke. På den måde minimerer du kontakt med tænderne og dermed risikoen for syreskader.
  • Skyl munden efter indtag af syreholdig mad og drikke og vent mindst en time med at børste dine tænder. 
  • Børst dine tænder både morgen og aften, så de holde rene og fri for syrerester.
  • Brug en tandpasta med et højt fluorindhold og sørg for at få regelmæssig fluorlakering hos din tandlæge. Det er med til at nedsætte risiko for syreskader i tænder.

Behandling af syreskader på tænder

Har du syreskader på dine tænder og ønsker behandling, står vi hos Tandcity klar til at hjælpe. Med mange års erfaring kan vi hjælpe dig med at finde den rette behandling til syreskader på dine tænder. Hvis dine syreskader har givet dig isninger i tænderne, kan vi f.eks. behandle med fluorlakering – dette er en behandling der kræver en del gentagelser for at give det bedste udbytte. Det kan også være en god ide at få en plastfyldning, som kan dække de værste syreskader. Hvis du har mere alvorlige syreskader på dine tænder, f.eks. svære misfarvninger, eller hvis stykker af dine tænder er begyndt at knække af som følge af syreskader, kan det være nødvendigt med en mere omfattende behandling. Det kan f.eks. være ved at påsætte facader eller tandkroner – det er dog også en gentagen behandling, da facader og tandkroner skal udskiftes eller repareres  med jævne mellemrum.

Pris på behandling af syreskader

Det er svært at fastlægge en pris på behandling af syreskader på tænder, da det kan være meget forskellige former for behandling, der er nødvendige. Det bedste er at booke en tid hos os, hvor vi kan tjekke, hvor slemme syreskaderne er. Herefter kan vi vurdere, hvilken form for behandling, der er bedst lige netop til dig. Hos Tandcity ved vi, at en tandlægeregning hurtigt kan blive dyr, og da vi ønsker det bedste for vores kunder, har vi hos os presset priserne så meget i bund som muligt. Det er nemlig vigtigt, at vores kunder kan få den behandling, de har brug for. Du kan tjekke en overordnet prisliste her. Ellers er du altid velkommen til at ringe til os for at høre mere om behandling af syreskader på tænder, eller du kan booke en tid. Vi glæder os til at hjælpe dig, så du kan få smilet tilbage. 




Bestil tid online