Narkose

Narkosebehandling kan anvendes hos patienter, som lider af voldsom tandlægeskræk, eller som skal have udført en større omfattende tandbehandling. Stort set alle typer af behandling kan udføres i narkose.
Hos TandCity er tandbehandlinger i narkose en mulighed, og vi samarbejder med en kompetent narkoselæge, som står for narkosen.

Inden tandbehandlingen i narkose skal man til en forundersøgelse, hvor der blandt andet tages røntgenbilleder og udarbejdes et behandlings- og prisoverslag. Selve behandlingsforløbet vil blive gennemgået til forundersøgelsen, og der aftales en ny tid til behandlingen.

Der er både fordele og ulemper ved at få behandling udført i narkose, og i nogle tilfælde kan der være begrænsninger eller specielle forholdsregler, som skal tages. Dette gælder f.eks. patienter med hjertesygdomme, højt BMI, m.v.

Når man skal i narkose, skal man være fastende for fast føde og mælkeprodukter i mindst seks timer før behandlingen. Man må indtage vand indtil to timer før narkosen.

Selve narkosen (bedøvelsen) foregår ved, at man får sprøjtet bedøvelse ind i en blodåre i hånden eller armen. Der går ca. et halvt minut efter indsprøjtningen til, at man sover. Selve bedøvelsen består af smertestillende og søvnfremkaldende medicin. Det virker kun i få minutter, så når man stopper med at give det, vil narkosen hurtigt gå over.

Under behandlingen vil man blive overvåget efter gældende internationale retningslinjer, hvor der blandt andet måles puls, blodtryk, iltindhold i blodet og CO2 i udåndingsluften.

Når man er færdig med behandlingen og vågner efter narkosen, vil man blive overvåget på klinikken, indtil at man er klar til at gå hjem. Det er sjældent, at man får bivirkninger, men nogle kan opleve kvalme og forvirring. Man må ikke køre bil efter behandling, og man skal ledsages hjem.

Der kan ikke udføres tandbehandling i narkose fra dag til dag. Det er vigtigt, at det hele er planlagt, og at du har gennemgået en forundersøgelse.

Bestil tid online