Behandling hos en narkose tandlæge – TandCity

 

Narkosebehandling kan anvendes hos de patienter, som lider af en voldsom tandlægeskræk, eller som skal have udført en mere omfattende tandbehandling. Stort set alle typer af behandling kan udføres i fuld narkose hos en tandlæge.

Hos TandCity er tandbehandlinger i narkose en mulighed, og vi samarbejder med en kompetent narkoselæge, som står for proceduren.

Vi vil selvfølgelig gerne have, at du skal føle dig så tryg som muligt i forbindelse med behandlingen, og derfor finder du her nogle generelle informationer om narkosen.

Det første og vigtigste, du bør vide, er dog, at narkose hos en erfaren tandlæge som udgangspunkt er en ufarlig procedure, hvor du kan regne med den samme patientsikkerhed, som du finder på et hospital.

Kompetent behandling hos en narkosetandlæge i København

Inden tandbehandlingen i narkose skal du til en forundersøgelse. Det er vigtigt for personalet at vide så meget som muligt om din almene sundhedstilstand, og derfor vil du skulle svare på spørgsmål omkring din livsstil, herunder kost og motion, eventuelle sygdomme samt medicin. I forbindelse med behandling under fuldnarkose hos din tandlæge i København er det vigtigt, at hvis du er i behandling for eventuelle sygdomme hos en læge, og især lunge- og hjerte-kar-sygdomme, skal vi informeres om det, da der kan være en risikofaktor ved fuld narkose hos en tandlæge.

Ved forundersøgelsen bliver der også taget røntgenbilleder, og såfremt det anslås, at det på baggrund af din helbredstilstand er forsvarligt at gennemføre en behandling, kan der udarbejdes et videre forløb og aftales en tid til behandlingen. I denne forbindelse udarbejdes der også et prisoverslag.

Før behandlingen i fuld narkose vil du modtage en folder med informationer omkring medicin og faste. Det er et krav i forbindelse med behandling i narkose hos en tandlæge, at du er fastende med hensyn tilfast føde og mælkeprodukter i minimum 6 timer før behandlingen. Du må dog gerne indtage vand indtil 2 timer før narkosen. Hvis du er urolig omkring proceduren, har du her også mulighed for at få beroligende medicin af personalet for at sikre en god og tryg oplevelse. Hvis du før forløbet føler dig syg og eksempelvis døjer med hoste, feber eller åndedrætsbesvær, øges risikoen ved behandlingen, og derfor er det vigtigt, at du kontakter klinikken i god tid for at få flyttet behandlingen til et andet tidspunkt.

Selve narkosen (bedøvelsen) foregår ved, at du får sprøjtet bedøvelse ind i en blodåre i hånden eller armen – det, der også kaldes et drop. Der går omtrent et halvt minut, fra du får indsprøjtningen, til du sover. Selve bedøvelsen består af smertestillende og søvnfremkaldende medicin. Den virker kun i få minutter, så når man stopper med at give denne, vil narkosen hurtigt gå over.

Behandling i fuld narkose hos en kompetent tandlæge

Som vi skrev i begyndelsen, har du i forbindelse med fuld narkose hos en tandlæge den samme grad af patientsikkerhed som på et hospital. Det betyder også, at du under behandlingen bliver overvåget efter de gældende internationale retningslinjer, samt at personalet er til stede hele tiden. Du er under hele forløbet tilsluttet et overvågningsapparat, som blandt andet måler puls, blodtryk, iltindhold i blodet og CO2 i udåndingsluften.

Når du er færdig med behandlingen og vågen efter narkosen, vil du blive overvåget på klinikken, indtil personalet skønner, at du er klar til at tage hjem. Det sker kun sjældent, at man oplever bivirkninger efter en narkosebehandling, men i nogle tilfælde kan proceduren resultere i for eksempel kvalme, ligesom man kan føle sigdesorienteret. Af samme grund er det ikke tilladt at køre bil efter behandlingen, og du skal ledsages hjem.

Selvom en tandbehandling i fuld narkose som beskrevet ovenover fremstår som en relativt enkel procedure, er det alligevel ikke noget, som kan gennemføres fra dag til dag. Behandlingen kræver forberedelse, og forundersøgelsen er vigtig for at bekræfte, at narkosen kan gennemføres på forsvarlig vis.

Narkosen er for alle, dog med få undtagelser

Tandbehandling i fuld narkose benyttes oftest af patienter med tandlægeskræk, men tilbuddet er som udgangspunkt åbent for alle. Der er dog enkelte undtagelser. TandCity tilbyder for eksempel ikke fuld narkose til patienter under 18 år, patienter med hjerte-kar-sygdomme, avancerede lungesygdomme eller avancerede neurologiske sygdomme.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit helbred udgør en risiko ved fuld narkose, er du meget velkommen til at henvende dig til TandCity, eventuelt efter at du har talt med din egen læge.

Leder du efter en behandling i fuld narkose hos en tandlæge i København? Uanset om du skal have en rodbehandling, en krone på din tand eller noget helt tredje, er vores dygtige og imødekommende personale klar til at byde dig velkommen!

TandCity – Akut tandlæge i København

Står du i en nødsituation, eller af en anden grund vil du have en hurtig tid?

 

Bare rolig, vi hjælper dig. Vi forstår at nogle ting ikke kan vente og og sørger for at du får tid så hurtigt som muligt. Kontakt os på telefon +45 44 53 00 00 eller book din tid online. Vi ser frem til at se dig på klinikken.