Huller i tænderne: Det skal du vide! | TandCity

Huller i tænderne: Det skal du vide!

De fleste mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv at få et hul i en tand. Det sker som regel på grund af dårlig mundhygiejne, eksempelvis manglende tandbørstning eller brug af tandtråd, og det er et problem, der bør tages hånd om, så snart det opdages, eller man får mistanke om det — ellers kan det hurtigt gå fra at være noget, som generer til at blive et alvorligt problem, der kan koste en mange penge og flere ture i tandlægestolen.

Hvorfor får du huller i tænderne?

Huller i tænderne: Det skal du vide! | TandCity

Et hul i en tand er ikke noget, som opstår fra den ene dag til den anden. Det sker gennem en længere periode, hvor tænderne ikke bliver rengjort i det omfang, de bør, og til sidst ender det med, at den naturlige belægning på tanden ikke længere kan beskytte mod snavs og bakterier. Så er der hul, og så skal man passe på! Manglende tandbørstning er den største synder, når det gælder huller i tænderne, men har man opdaget, at man har et hul, kan man med fordel også tage en snak med sin tandlæge omkring livsstil. Alkohol, tobak og sukkerholdig kost, inklusive sodavand, energidrikke og juice, kan nemlig også bidrage til at nedbryde tændernes naturlige emalje. Kombinerer man en eller flere af disse vaner med uregelmæssig tandbørstning, og er man samtidig ikke god til at huske tandtråden, er det ikke usandsynligt, at man før eller siden begynder at kunne mærke de smerter, der almindeligvis opstår ved huller i tænderne.

Hvad er symptomerne?

For de fleste kommer det næppe som en overraskelse, når tandlægen fortæller, at de har et hul i en tand. Det kan man som regel godt mærke et stykke tid i forvejen på grund af smerter og isninger. Det er især, når man spiser, og når man børster tænder, at det sker. Det er desuden særligt tydeligt, når man spiser eller drikker noget sødt og sukkerholdigt. Her fortæller kroppen i helt klare vendinger, at den slags ikke er godt, og at den ikke ønsker mere af det!

Behandling?

Selvfølgelig skal der behandling til, når du opdager et hul i en tand. Det kan godt være, at smerterne ikke så store igen, at det er til at holde ud, men det er meget vigtigt, at det ikke ignoreres. Der kan nemlig ske det ,at snavs og bakterier trænger gennem hullet og ned i tandrødderne, som så bliver betændte. Det er en smerte, man ikke kan ignorere! Sker dette, kan det være nødvendigt med en rodbehandling, og det er der selvfølgelig ingen grund til at udsætte sig selv for, når det nu let kan undgås. I stedet bør man gå til sin tandlæge og få lavet en tandfyldning. Det sker ved at tandlægen først renser hullet for at fjerne snavs og bakterier, hvorefter det lukkes. Det er ikke specielt smertefuldt eller ubehageligt, og det er langt at foretrække frem for en rodbehandling. Desuden giver det også økonomisk mere mening, for selvom man synes, at det måske er mange penge at betale for sådan et “lille” problem, så kan det hurtigt komme til at koste mere, hvis det viser sig, at det ikke bare er tandens belægning, der skal behandles, men også rødderne. Derfor: Sørg for at få det klaret, så snart du opdager det, uanset prisen, og uanset hvor lidt du kan lide at gå til tandlæge.

Find en klinik som kan behandle huller i tænderne

Behandling af huller i tænderne hører heldigvis til i “standardrepertoiret” hos tandlæger. Det betyder, at hvis du leder efter en tandlæge i København,

der kan hjælpe dig med et hul, er der nok at vælge mellem. Det er dog ikke ensbetydende med, at man bare bør vælge den første, man finder. Der er flere ting man bør overveje inden man vælger at lægge vejen forbi en tandklinik, eksempelvis beliggenhed, pris og personlig kemi. Det hele skal spille, og gør det det, kan du se frem til sunde tænder — hele livet!




Bestil tid online