Facader

Hos nogle er tænderne i fronten ikke så flotte, som de godt kunne tænke sig. Måske er tænderne blevet slidt, eller måske har de en uhensigtsmæssig farve eller form. Nogle former for medicin i barndommen eller endda som påvirkning i forsterstadiet, kan give misfarvninger og fejl i udviklingen af emalje, så tænderne er brunlige og uensartede. Så kan facader komme på tale. Det er tynde porcelænsskaller, som man limer på tænderne. Der behøves kun at blive fjernet en lille mængde tandsubstans, for porcelænet kan laves meget tyndt. Hvis du undrer dig over, hvorfor f.eks. mange amerikanere har et flot smil med store, lige, hvide tænder, så er det i mange tilfælde facader, der har gjort en forskel. Det fantastiske ved facader er, at man med en ikke særlig invasiv behandling kan ende med et meget smukt og holdbart resultat. Kig også på vores galleri, hvor du kan se resultatet af nogle af vores behandlinger med facader.

Bestil tid online