Betaling

Mange synes, tandlægebesøg er en dyr fornøjelse. Ja, de fleste synes faktisk slet ikke, det er en fornøjelse. Det ved vi godt, og vi er faktisk også mennesker med forståelse for smerter, lille økonomisk råderum og akutte problemer. Vi skal selvfølgelig have betaling for vores arbejde, lige såvel som alle andre. Derfor skal du som udgangspunkt betale din regning samme dag, du får behandlingen. Det svarer til at betale for sine varer samme dag, du går i butikker. De fleste priser er endda fastsat af sygesikringen, så dit eftersyn m.m. koster altså præcis det samme lige meget hvilken tandlæge i Danmark, du vælger.

Enkelte priser fastsætter vi selv. Der kan være forskel i materialer og tidsforbrug, men du kan altid få et overslag, inden vi går i gang. Vi siger som udgangspunkt, at du skal kunne betale for en undersøgelse og evt. røntgenbilleder første gang, du er her, og kræver det så en større behandling, kan vi oftest finde en afdragsordning, så du kan betale over et par måneder. Desuden er der studierabat på flere af vores behandlinger, og er du medlem af sygeforsikringen Danmark, er der oftest også penge at spare.

Bestil tid online