Louise Ewerlöf, Tandlæge

Louise Ewerlöf, Tandlæge

Jeg hedder Louise og er 28 år. Jeg blev færdiguddannet som tandlæge sommeren 2016. Umiddelbart derefter startede jeg som tandlæge i Hillerød Kommunal Tandpleje. Fra sommeren 2017 til nu har jeg været ansat i privat praksis og har været en del af teamet hos Tandcity i over 1,5 år.

Over sommeren 2017 arbejdede jeg som frivillig tandlæge på Phillippinerne. Jeg blev enormt glad for, at kunne hjælpe mennesker med tandpine, som ikke normalt havde råd til tandlægebehandling.

Der er ligeledes én af de mange udfordringer jeg brænder for i mit arbejde som tandlæge; at finde frem til årsagen til smerten og afhjælpe dette.

Jeg nyder mit daglige arbejde med mennesker, og det er alfa og omega, at patienten får den bedste behandling i forhold til deres behov. Den samme case er nemlig ikke nødvendigvis samme behandling hos forskellige personer og det er spændende at finde frem til den bedste løsning for hver enkelt patient.

Mine største interesser indenfor tandlægefaget er æstetiske behandlinger, hvorfor jeg også snart uddanner mig indenfor litewire. Men jeg nyder samtidig variationen af de forskellige opgaver hver dag, som jeg løser på bedst mulig vis og med stor ydmyghed.