Få hjælp med rodbehandlinger-TandCity

Alt, hvad du har brug for at vide om rodbehandlinger

Mere end noget andet er rodbehandling synonymt med det frygtede tandlægebesøg. Det, som man helst ville undgå, men som nu ikke længere kan udsættes – for det har man tydeligvis gjort lidt for længe.

Tandhygiejne er og bliver en vigtig ting, og det er som bekendt bedre at forebygge end behandle. Den gængse opfattelse synes dog at være, at smerter efter en rodbehandlingslet ikke er til at undgå, ligesom selve behandlingen er ubehagelig. Her drejer det sig jo ikke længere bare om tandens overflade. Nej, her skal man helt ned under og ind til de ømme nerver!

TandCity er dog klar til at modbevise den gængse opfattelse.

Hvad er en rodbehandling?

En rodbehandling er som regel konsekvensen af ubehandlede huller i tænderne. Huller gør ondt, men det er aldrig en god idé ikke at gøre noget ved dem, heller ikke selvom man mener at kunne ignorere smerten. Ved huller i tænderne er der nemlig også stor risiko for, at bakterierne trænger ned gennem tanden, hvor de til sidst kan skade nerverne nedenunder.

En rodbehandling er ganskeenkelt en behandling og rensning af tændernes rødder.

Hvad er symptomerne inden en rodbehandling?

Symptomerne er typisk tandpine. Selvom det lyder paradoksalt, skal man være glad for tandpinen. Her sender kroppen nemlig et klart signal om, at noget ikke er, som det skal være. Tandpinen viser sig dog ikke altid, og bliver man ikke opmærksom på problemet, går der selvfølgelig også længere tid, inden det kan behandles. Nogle oplever, at nerverne under tanden dør, helt uden smerter eller ubehag. Konstateres det først senere, at tanden er død, har man forpasset muligheden for at få nerverne behandlet, og herefter er alternativet en helt ny tand.

Du bør tænke på, at hvis nerven under den pågældende tand er død, kan det resultere i en misfarvning, hvorfor du muligvis bør overveje en tandblegning.

Hvad forårsager en rodbehandling?

Det er ikke kun betændte nerver under tanden, der udgør en risiko. Bakterierne kan nemlig også trænge så langt ned, at de til sidst når tandens rodspids, hvorved der opstår en risiko for, at en betændelsestilstand spreder sig til den omkringliggende knogle. Derudover kan ydre belastninger også være med til at skabe de revner og huller, som kan give bakterierne mulighed for at trænge ind i tandrødderne. Her tænker de fleste måske umiddelbart på et hårdt slag eller stød på tænderne, men selv en fyldning eller en krone tæt på nerven kan have den samme effekt.

Hvordan er proceduren for en rodbehandling?

For mangeer ordet rodbehandling synonymt med smerter og et ubehageligt tandlægebesøg. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at kombinationen af nye behandlingsmetoder og erfarne tandlæger oftest resulterer i en behandling, der ikke modsvarer skrækscenariet inde i ens hoved. TandCity tilbyder en skånsom og professionel tandpleje i København, inkl.rodbehandling til fornuftige priser, og personalet har ligeledes stor erfaring med behandling af patienter med tandlægeskræk.

Man behøver dog ikke at lide af tandlægeskræk for at føle et vist ubehag ved tanken om bedøvelsen. Også her er der dog mulighed for at gøre rodbehandlingen til en positiv overraskelse. Med nye bedøvelsesmetoder som for eksempel en bedøvelsespen kan proceduren nemlig reduceres til et lille stik, som lægger bedøvelsen meget præcist. Her er der altså mulighed for at undgå både den klassiske lange kanyle og den ubehagelige følelse af at være bedøvet i kinden og tungen i forbindelse med en behandling. I stedet bedøves kun det område, der skal behandles, hvilket er helt anderledes behageligt end det, de fleste patienter har oplevet før i tiden.

Alt afhængigt af behandlingens omfang vil du godt kunne opleve få smerter efter rodbehandlingen, typisk i 1-2 dage, da tanden netop har været svækket. Mange kommer dog gennem rodbehandlingen helt uden smerter.

Rodbehandlinger bør ikke udsættes

Anbefales det, at du får udført en rodbehandling, bør du på ingen måde udsætte – eller fravælge den. Som beskrevet ovenfor risikerer du bl.a. komplicerede betændelsestilstande, der kan forårsage store smerter ved indtagelse af mad og drikke, en helt ny tand, ligesom du kan opleve tandbylder eller febertilstande.

Selvom kombinationen af ny teknologi og et kompetent og erfarent tandlægeteam kan gøre en stor forskel, i forhold til hvordan en rodbehandling opleves, er prævention altid bedre end behandling. Derfor er det vigtigt at børste tænder flere gange hver dag samt at bruge tandtråd. Huller kan selvfølgelig opstå til trods for gode vaner, men selvom skaden så at sige er sket, er der stadig mulighed for at gøre noget ved sagen.

Set i forhold til en rodbehandling er en tandfyldning også en form for prævention, og der vil oftest være flere skridt på vejen mod en rodbehandling, hvor man har mulighed for at sætte ind – men det begynder som sagt ved brug af tandbørsten og tandtråden.




Bestil tid online