10 hemmeligheder til at slippe af med tandlægeskræk | TandCity

10 hemmeligheder til at slippe af med tandlægeskræk

Selv hvis man har gode vaner i det daglige og derfor ikke regner med hverken huller, løftede pegefingre og opfordringer til at bruge tandtråd, er tandeftersynet for de fleste noget, som skal overstås.

Det er dog ikke alle, for hvem et tandlægebesøg går så nemt. Lider man af tandlægeskræk, kan det nærmest være lige meget, hvor god man er til at tage sig af sin tandhygiejne. Det er nemlig ikke dét, det handler om. Frygten tager ikke udgangspunkt i en konkret situation – eksempelvis et hul, hvor der skal bores. Det er derimod en mental belastning, hvor følelsen af afmagt får frit spil. Sådan behøver det dog ikke at være. Du kan nemlig komme langt i forhold til behandling af tandlægeskræk ved hjælp af nogle enkle tips.

Anerkend din tandlægeskræk

Tandlægeskræk behøver ikke at være et tabu. Mange mennesker har fobier, som kan være udfordrende at tackle, og der ingen grund til at skamme sig over en frygt, som, man godt ved, ikke modsvarer den egentlige situation. Det første, man bør gøre, er således at anerkende sin tandlægeskræk som årsagen til, at man ikke kommer til tandlægen. Det er ikke, fordi man ikke har tid eller penge til det, eller fordi man bare lige kom fra det. Det skyldes ren og skær angst.

Kommunikér din tandlægeskræk

En god tandlæge bestræber sig altid på at give sine patienter den bedst mulige behandling. Det er dog kun muligt, hvis patienten også kommunikerer sine behov og ønsker i forbindelse med behandlingen. Sørg for at fortælle tandlægen, at du lider af tandlægeskræk, så han eller hun kan fokusere på en skånsom behandling.

Find den rigtige tandlæge til behandlingen af tandlægeskræk i København

Valget af tandlæge handler ikke kun om faglige kvalifikationer, den personlige kemi er lige så vigtig. Sørg for at vælge en tandlæge, som får dig til at føle dig tryg og afslappet, og som du snakker godt med. Du kan med fordel vælge en tandlæge, som specialiserer sig i angstpatienter. Her har du nemlig større chance for en målrettet behandling med masser af tålmodighed.
TandCity er et oplagt valg, når det drejer sig om behandling af tandlægeskræk i København.

Tag en ven eller et familiemedlem med til tandlægen

Tryghed er alfa og omega, når angstpatienten skal til tandlæge. Det er en god idé at ”invitere” en god ven eller et familiemedlem, som kan give en god adspredelse, mens behandlingen står på.

Dæmp tandlægeskrækken ved at distrahere dig selv

Tænk på noget andet – prøv at fokusere på et punkt i loftet. Er radioen tændt, kan du med fordel lytte til musikken. Derudover kan det også være en god idé med en fysisk ting, som kan distrahere dig, såsom en fidget spinner.

Tag noget beroligende

De fleste tandlæger vil sikkert fortælle dig, at tandlægeskræk ideelt set bør tackles uden brug af medicin. Er det et stort problem for dig, kan du dog med fordel spørge tandlægen, om det er muligt at få noget beroligende, inden du sætter dig til rette i stolen. Et alternativ er naturmidler som eksempelvis urtete.

Lyt til musik

Prøv at distrahere dig selv, hvis du lider af tandlægeskræk. Musik kan være noget, som virkelig hjælper. Vælg gerne en rolig og blid musik, som kan få dig til at slappe af under behandlingen. Skal der bores i tænderne, og vil du gerne undgå at høre den ubehagelige lyd, kan det også være en idé med noget højt, hurtigt og tungt, som kan overdøve det.

Gennemgå behandlingen i hovedet

Prøv at visualisere forløbet. Du ankommer og sætter dig roligt i stolen, hvorefter tandlægen behandler dig, mens du slapper helt af. Du føler ingen angst eller smerte, og snart kan du forlade tandklinikken uden besvær. Visualisering er et meget stærkt mentalt redskab, som kan være med til at reducere angst i forbindelse med behandlingen. Brug de mange visualiseringsøvelser på nettet.

Glem skrækscenariet

Husk nu, at tandlægens bor ikke ligner noget, man køber i byggemarkedet! I dag er teknologien så sofistikeret, at de fleste behandlinger kan gennemføres nærmest helt smertefrit. Du behøver heller ikke frygte den store sprøjte med bedøvelsesmiddel. Med introduktionen af den såkaldte bedøvelsespen er det muligt at målrette bedøvelsen til et meget lille område. Bunder din tandlægeskræk i en dårlig oplevelse med bedøvelse, er der således hjælp at hente, næste gang du skal til tandlægen.

Tænk på alternativet

Det er måske nemmere sagt end gjort, når det drejer sig om en irrationel frygt. Husk, at du ikke kan undgå tandlægen resten af livet. Det er altså bedre at komme afsted nu og her, i stedet for at fokusere på ”overspringshandlinger”. Jo længere du gør det, desto mere omfattende bliver din behandling.
Skal vi tage kvalificeret hånd om din tandhygiejne i København? Kontakt TandCity allerede i dag eller læg vejen forbi vores klinik lige ved Østerport Station!




Bestil tid online